De ældste elver på Horne Skole skal deltage i årets naturvidenskabsfestival som handler om at give bud på fremtidens by. Det AI-genererede billede der ledsager Astras side om konkurrencen viser på mange måder en fremtidsby vi helst ikke skal have: Beton, stål, glas i kæmpe højhuse. Og så har AI-maskinen placeret træer på nogle af højhusenes tage og den har spredt nogle solceller tilfældigt rundt omkring. Det er måske sådan vi tænker hvis vi ikke tænker os om, men det er ikke et ret godt bud på fremtidens by, tror jeg.
Til gengæld er det interessant at jeg efter jeg er flyttet på landet, pludselig tænker: Fremtidens by er ikke bare København, Aarhus og Odense. Det er også Horne og Svanninge og Bøjden og Bjerne.
Bortset fra det elendige AI-billede er naturvidenskabsfestivallen et rigtig godt initiativ som Horne Skole har deltaget i i mange år. Eleverne skal udarbejde et forslag på fremtidens by og lave undersøgelser som på en eller anden vis understøtter deres forslag. Selve festivallen løber af stablen på Faaborg Gymnasium hvor eleverne skal fremlægge deres ideer for gymnasieelever. Hvis eleverne går videre, skal de fremlægge for gymnasielærere. Dem der ikke fremlægger for lærerne, skal deltage i en række aktiviteter som gymnasieeleverne står for.
Jeg mødtes med naturfagslæreren for at planlægge. Vi var enige om at festivallen kan betragtes som en del af Den fjerde part. Vi besluttede at eleverne skal starte med at lave en brainstorm om hvad der er godt ved de byer de bor i (Bøjden, Horne, Bjerne), og hvad der ikke fungerer. Vi vil også få dem til at diskutere hvorfor de fleste ender med at flytte væk fra Horne Land, og vi vil se om vi kan komme ind på hvad der kendetegner bygningsmassen i området, og hvilke udfordringer der knytter sig til den. Og måske også hvordan naturen er i området – og hvor dyrene er blevet af. Og kan vi komme ind på de historiske udviklinger på disse områder vil det være godt også.
Det slår mig at netop denne slags ‘måske-er’ er ret kendetegnende for projektorienteret arbejde. Vi kan sætte nogle rammer og bestemme et emne (naturvidenskabsfestival, fremtidens by), men det skal være elevernes tanker, ideer og interesser der medbestemmer hvad de konkret kommer til at fokusere på. Vi kan have nogle ideer om hvad de kan komme ind på, men det kræver lydhørhed og opmærksomhed at introducere de faglige muligheder vi ser i situationen. Et spændende spørgsmål er: Er vi godt nok forberedt? Eller hvad ville der skulle til?
Vi starter på mandag (jeg lykkedes med at få flyttet en vejledning til senere på dagen), og fortsætter tirsdage, mandage og fredag frem mod d. 3. oktober hvor festivallen løber af stablen. Læreren ville gøre en indsats for at vi kan få længere sammenhængende dage i løbet af perioden. Som hun sagde: Der er utrolig meget koordination ved at være lærer. Jeg tilføjer: Særligt når man arbejder projektorienteret. Heldigvis er det på ingen måde ukendt for lærerne på skolerne at få ting til at gå i orden.
Nu vi er ved organisering så havde jeg et møde senere på dagen, men det viste sig at der var to versioner af mødet – det ene samtidig med dette møde. Så vi klarede os på den halve tid så jeg kunne deltage i det andet. Det handlede om hjemmeside og organisering af hvem og hvordan vi kan lægge rapporter fra undervisningen op her på siden – og om mulighed for at spille Luanti (byg dit lokalområde). Særligt det sidste giver udfordringer, for it-afdelingen i kommunen har begrænset mulighederne på elevernes chromebooks og på kommunens netværk helt umanerligt meget. Der kan næsten ingenting installeres, og der er selvfølgelig lukket for alle porte på netværket. Hvis der skal åbnes, så skal it-afdelingen godkende. Og det ligger ikke forrest i deres kø af opgaver. Jeg synes jeg oplever dette i alle organisationer jeg har berøring med: It-afdelingen betragter ikke sig selv som en service, men sat på spidsen er alle andre nærmere til for deres skyld.
Der er meget organisering og koordinering og mange barrierer, når man er lærer.