Den fjerde part

Idekatalog

UDKAST 5. august 2025

Introduktion

En animeret eller oplæst/dramatiseret fortælling.

”Jorden bliver varmere.

Dyrene og planterne uddør.

Fiskene og dyrene i vandløb, fjorde og havet kan ikke leve fordi der kommer for meget næring ud i havet fra vores toiletter og fra landbrugets marker.

Der kommer gift i drikkevandet

Men nu vil de voksne gøre noget ved det.

Den grønne trepart handler om at få mindre næring ud i vandløb, fjorde og hav. Og om at få mindre CO2 ud i vores luft, og om at få mindre gift ned til vores grundvand, og om at få mere plads til træer, planter og dyr.

For at det skal lykkes, skal landmænd stoppe med at dyrke nogle af markerne, og der skal i stedet være natur og skov.

Men de voksne har glemt noget. Nemlig at spørge børnene hvordan de synes det skal være. I er den fjerde part.

Nu skal I hjælpe de voksne med at gøre det rigtige. Hvordan synes I at Horne Land/Svanninge skal være at bo og leve i for dyr, planter og mennesker i år 2050?

For at svare på det, skal vi lave nogle undersøgelser af hvordan Horne Land/Svanninge er i dag, og af hvordan Horne Land og Svanninge har været i fortiden.

Mens vi gør det, kan vi tale om hvad der fungerer godt og hvad der kan blive bedre. Og tilsidst mødes vi med de voksne og fortæller dem hvordan det skal være.

Vi skal undersøge dyr og planter.

Vi skal besøge og undersøge vandløb, søer, hav og moser.

Vi skal besøge og undersøge skove og marker.

Vi skal designe på computeren

Vi skal bygge modeller

Vi skal male

Vi skal skrive historier

Vi skal læse og høre om gamle dage

Hvis I har gode ideer til noget vi voksne har glemt, så skal I sige det. Vi skal bestemme sammen.”

Vision

En undervisning der fremmer engagerede, kreative og kritiske borgere der forholder sig til udfordringer, og ikke giver op eller søger simple løsninger.

Elever der forbinder sig med deres omverden – både den menneskelige, den biologiske og den fysisk-materielle – historisk, aktuelt og fremover.

• Eleverne interesserer sig for og kan genkende dyr og planter i deres omgivelser, og de forstår og er optaget af jord, vejr, mennesker, dyr og planters økologiske samspil.
• Eleverne kender til historiske udviklinger i menneskers omgang med jord, dyr og planter, og de forstår at handlinger der på et tidspunkt har skabt forbedrede betingelser for menneskers liv, til andre tider og andre steder kan forårsage negative konsekvenser.
• Eleverne er eksistentielt optagede af at forstå deres egne og deres medmenneskers relation til verden – hvad er værdifuldt, meningsfuldt, sandt og godt?
• Eleverne er engagerede i at bidrage til at skabe en bedre verden.

De tre hovedspørgsmål

1. Hvordan er det?
2. Hvordan var det?
3. Hvordan kunne det blive?

Besvares i forhold til

1. Landskabets udformning (skov, mark, sø, mose, eng, vandløb, dræn, fjorde, hav, vej, sti)
2. Dyrelivet
3. Plantelivet
4. Menneskelivet
   1. Familier
   2. Sociale og kulturelle fællesskaber
   3. Erhverv
   4. Butikker
   5. Børneliv
5. Teknologi
   1. Landbrugsmaskiner
   2. Transport
   3. Kommunikation

Udvikles igennem (fx)

1. Individuelle og fælles undersøgelser af kort, tekster, billeder, genstande, natur osv.
2. Interview af eksperter, ældre mennesker der kan huske en anden tid
3. Ideudvikling inspireret af fremtidsværksteder, demokratiske beslutninger (fx webparlament)
4. Produktion af 3D-modeller, plancher, noveller, fagtekster, debatindlæg, beslutningsforslag, film, animationer, blogindlæg, hjemmesider, avis, dynamitbog,

Præsenteres for (fx)

1. Lokale aktive
2. Sociale medier (som ikke sælger data om brugerne for profit)
3. Politikere, embedsfolk
4. Offentligheden (forældre)

Ideer til undervisning

Kortkendskab (natur og teknologi, matematik, historie)

Indskolings- og mellemtrinselever tegner kort over skolens område (måske landsbyen?) – mellemtrin får erfaring med at måle afstande, vinkler, overføre fra stor skala til lille.

Laver tematiske kort: Aktiviteter (gode legesteder), fagenes steder …? Indtegner ruter som kammerater skal følge – fx for at finde en skat.

Kigger på billeder af skolen i 1950 – tegner kort over den gamle skole: Man kan se at meget er det samme, men noget har ændret sig.

Indskolingsbørn kigger på kort og finder deres eget hjem. Tegner vejen til skole, til fritidsinteresser, til venner, til interessesteder.

To/tre 3-D-printede modeller af området.

• Hvordan så området ud for 200 år siden (og måske også for 1000 år siden, før alle træer var fældet).
• Hvordan ser området ud nu
• Hvordan kunne området se ud.

Sammenlign høje målebordsblade fra 1869-1899, matrikelkort fra 1800 og topografisk kort fra i dag.

Undersøg for eksempel udviklingen i bakkedallandskabet i de topografiske kort fra 1925, 1943, 1953 og 1963. For hvert årti forsvinder nogle søer/enge.

Besøg områder som vi har opdaget en gang var en sø eller et vandløb. Hvor er søen henne nu? Kan vi se spor efter den, eller er den helt forsvundet? Find de steder hvor vandløbet stadig løber over jorden og der hvor de dræn de er lagt i, starter.

Hvordan ville det se ud hvis man stoppede drænene?

Naturen og menneskets forandringer af landskab og natur (natur og teknologi, sekundært dansk og historie)

Undersøg dyrelivet i søer og vandløb der ikke er gravet i dræn.

Få en ældre person til at fortælle om fiskeri for 50 år siden og nu.

Læs, lav interview, se på malerier om landbrug.

Effektiviseringer, forbedring af jord, undersøgelser af hvilke dyrkningsmetoder der fungerer bedst. Det hele har ført til meget større udbytte. Men også til forringelser af biodiversitet og områdets naturværdier.

Undersøg kvaliteten af livet i vandløb, søer, fjord og hav.

Undersøg kvælstofudvaskning og konsekvenserne for livet i vandløb, søer og hav.

Undersøg drivhuseffekt og undersøg CO2-udledning fra landbrug (lavbundsjorde, maskiner, kvæg etc.).

Øko-literacy: Undersøg hvordan naturlige systemer (organismer, økosystemer og Jorden i sin helhed) trives og står i afhængighedsforhold til hinanden. Bevæge sig i naturen med sanserne (som alternativ til skærmene :-). Navngive for at genkende. Mærke, dufte, føle, forundres. Søg det forunderlige og vidunderlige i vores egne relationer og afhængigheder af vores omgivelser.

Jeg har været meget inspireret af at læse Jeg plukker græs (Maja Elverkilde), Finding The Mother Tree (Suzanne Simard) og Braiding Sweetgrass: Indigenous Wisdom, Scientific Knowledge, and the Teachings of Plants (Robin Wall Kimmerer).

Livet dengang og nu og i fremtiden (historie, dansk, billedkunst, madkundskab, uddannelse og job)

Læs fortællinger som handler om børns og voksnes liv på landet for fx 200, 100, 50 år siden.

Læs fx HC Andersen, Aakjær, Pontoppidan, Andersen-Nexø, Michaelis, Maria Andersen, Lindgren, Bødger, Reuter, Nilaus (se forslag fra Anna Karlskov Skyggebjerg).

Læs bøger om vores forhold til naturen: Omars altan og Omar og Dagmar får noget til at gro,

Se på malerier fra 1800-tallet og frem. Søren Lund, de andre fynbomalere.

Skriv selv fortællinger om hvordan børn (og voksne) lever i dag. Tegn og mal hvordan børn og voksne lever i dag.

Undersøg erhvervslivet gennem tiderne. Hvilke funktioner fandtes, hvem udførte dem? Hvad arbejder de voksne med i dag? Hvor arbejder de voksne? Hvor lang tid arbejder de voksne.

Til slut

• skriver alle børn om et skolebarns liv på Horneland/Svanninge i 2050
• tegner/maler Horneland/Svanninge i 2050

Kritik og konstruktion (alle fag, håndværk og design)

Løbende samtale om hvad der er godt og dårligt ved den situation vi er i i dag.

• Effektivisering af arbejdsgange og jord over for forringelse af biodiversitet
• Specialisering over for afvikling af samlende forståelse
• Udvikling af teknologier som reducerer hårdt arbejde over for manglende relation til omgivelserne
• Landsbyliv med mange børn, handlende, fælles liv over for børneliv med få venner og indeliv.

Fremtidsværksted

• Hvad er der galt i dag. I grupper
• Hvad er godt i dag. I grupper
• Hvad er vores vision for fremtiden?
• Hvordan tager vi selv og de voksne de første skridt

Webparlament: Fremtidens Svanninge-Horne

• Emner, fx:
  • økologisk vs konventionel produktion, kødproduktion vs grøntsagsproduktion, landbrug vs natur, bevaring vs nybyg
• Forløb:

1. Opdeling af elever i grupper der repræsenterer ét synspunkt
2. Elever undersøger argumenter for deres synspunkt
3. Skriver debatindlæg for deres synspunkt
4. Mødes online i grupper med samme emne
5. Diskuterer hinandens indlæg med moderator – først skal eleverne blive ved at argumentere for deres synspunkt
6. Forhandlings-/konsensussøgningsproces – udvikling af synspunkter grupperne kan blive enige om, nu med deres egne holdninger
7. Formulering af samlet holdning i form af et oplæg til debatarrangement
8. Paneldebat med deltagelse af politikere/embedsfolk/borgere

Avisen Den fjerde part

• Eleverne skriver artikler om lokalområdet. Og skriver debatindlæg og leder om hvor vi skal hen.

Hjemmesider

• Eleverne producerer sammen på tværs af skoler en hjemmeside om lokalområdet
• Fx med (leksikonopslagsagtige) sider om historie, nutid, ungdomsliv, drømme om fremtiden.

Film

• Genrer, fx:
  • Dokumentarfilm om lokalområdet – hvor kommer vi fra? hvor er moserne blevet af? Hvor er alle dyrene? Hvordan kunne det blive?
  • Animationsfilm om fremtidens lokalområde – tegnet i hånden og animeret
  • kortfilm om fortid eller fremtid (eller begge)
• Proces
  • Historie/indhold udvikles i proces på klassen
  • Hovedlinjer beskrives – fx med berettermodel
  • Storyboard tegnes
  • ansvar/roller fordeles: Instruktører, musikere/lyddesignere, scenografer, skuespillere, interviewere osv.
  • Optagelser
  • Klipning
• Premiere (i Helios?)
• Faglige ideer

Matematik

Arbejde med målestoksforhold på kort, omsætte opmålinger til kort

Læse tekster om landbrugsproduktion i 1800 og 2025 og omregne måleenheder fra tønder, skæpper, alen, tommer osv. til metersystemet. Beskrive størrelsesforhold mellem udbytte på samme jordområde. Bruge metoder til at ’mærke’/forestille sig forskellene. Diskutere mulige årsager til forskellene (teknologi, videnskabelige metoder til jordbrug mm.)

Lave regneark over husholdningsbudgetter/budget for en bondegård i 1825, 1925, 2025, 2050. Diskutere omsætning/oversættelse af udbredt naturalieøkonomi i 1825 til nutidens rene pengeøkonomi

Lave matematiske modeller for udvikling af CO2-udledning og/eller kvælstofudledning fra 1800-2100

Lave matematiske modeller for udvikling i antallet af fisk og andre dyr i hav og vandløb fra 1800-2100

Lave og vise statistik over antallet af personer i landbruget, antal børn på Horne Land/Svanninge, antal grise/køer/heste/høns i området og per besætning, antal heltidslandbrug (nationalt/lokalt) fra 1800-2050

Dansk

Læse og leve sig ind i litteratur om (børne- og voksen) livet under stavnsbåndet, som fæstebonde, som bonde i nutiden.

Faglig læsning: Finde tekster, forberedelse, tekstforståelse, sammenhæng

Foretage interviews af ældre mennesker og andre eksperter. Forberede interview (interviewguide, forestille sig situationen). Tage noter, transskribere, resumere, formidle.

Skrive historier om livet (børns og/eller voksne) på Horne Land/Svanninge omkring år 1800, 2025 og 2050. Få ideer, vælge målgruppe, tilrettelægge, give og modtage respons, publicere.

Producere multimodale tekster (præsentationer, film, hjemmesider) om livet på landet før og nu.

Kreativ ideudvikling: Hvad nu hvis?

Dialog: Udvikle argumenter, diskutere på skrift. Debatindlæg.

It- og kommunikation: videndele og samarbejde via internettet (fx i webparlament)

Historie

Overordnet fagligt indhold: Sammenhænge mellem fortid, nutid og fremtid

Læse historiske kilder, fx uddrag af Carl Dalgas: Svendborg Amt beskrevet 1837. Hoveriprotokoller, aftægtskontrakter mv. (jf. Lokalhistorie. Idé og metode, Amtscentralen Odense, 1984).

Besøge Brahetrolleborg.

Stavnsbåndets ophævelse, Udskiftningen, Jordlovene 1919. Industrialiseringen af landbruget i efterkrigstiden.

Den lokale histories sammenhæng med den nationale. Brahetrolleborg, Reventlow-familiens betydning nationalt og lokalt.

Historiebrug og kritisk læsning af historiefortællinger. Fx https://reventlow.dk/tng/histories/landboreformer.php og Stavn om Reventlow.

Landbrugets historie – værktøjer, teknologier, dyrkningsmetoder, produktionsenheder, udbytte …

Opstille historiske scenarier for at få indsigt i samfundsforhold i fortiden. Fx gennem at tegne/male landbofamilier, marker, gårde. Eller ved at lave film om livet på landet i fortiden, nu og i 2050.

Natur og teknologi

Kortlæsning. Ændringer i landskab over tid læst på kort

Modeller af landskab og vandløb.

Dyrelivet

• Undersøge hvilke dyr og planter der fandtes på Horne Land/Svanninge omkring år 1900, omkring år 1950, omkring år 2000, og i dag.
  • Besøge vandløb, søer, hav. Tælle dyr, måle stoffer (kvælstof, pesticider) i vandet.
• Undersøge hvordan disse dyr og planter arbejdede sammen (biodiversitet).
• Hvorfor er der færre dyr og planter i dag?

Indskoling: Hvilke dyr findes i skoven?/Hvad er mit yndlingsdyr i skoven? Undersøg det. – tegn, skriv, modeller. Byg dyret i Minecraft/Luanti.

Undersøge dyrkningsmetoder i 1800-tallet og i dag. Besøge regenerativt/biodynamisk landbrug og tale om tankerne bag.

Undersøge bæredygtighed i eksisterende og tidligere og fremtidige dyrkningsmetoder.

Diskutere interessemodsætninger mellem landbrug, bosætning, natur og rekreative interesser.

Udvikler ideer til hvordan landskabet skal organiseres i 2050. Urørt natur, landbrug, rekreative områder, beboelse.

Håndværk og design

Bygge en fysisk 3D-model i skala 1:5000. Skæres på laserskærer i samarbejde med Peter Eduard. Kan overlejres med kort ved hjælp af projektor.

Bygge modeller / male. Lave miniature-modeller af dyr, træer, vandløb, veje.

Billedkunst

Analyse af malerier fra Horne Land/Svanninge/Faaborg-egnen. Komposition, materialer, teknikker. Kunstperioder i malerier fra egnen.

Eleverne skaber tegninger/malerier af Horneland/Svanninge i ”gamle dage”, i nutiden, i 2050. I forskellige stilarter og med forskellige metoder. Hvordan vil malerier se ud i 2050?

Madkundskab

Eleverne undersøger hvad man spiste i Svanninge i 1800 i løbet af et år. Udregner ernæringsindhold. Sammenlinger med nutidens diæt.

Tilbereder måltider fra 1800. Diskuterer kvalitet. Diskuterer bæredygtighed og miljømæssige konsekvenser af mad produceret i 1800 og i 2025 og i 2050.

Idræt

Eleverne undersøger børns aktivitetstyper i 1800, 1900 og 2025. Hvordan bevægede børn sig. Beskriver forskelle i aktiviteter.

Hvorfor er der forskel i sundhed mellem børn i 1800, 1900, 2025?

Diskuterer nutidens (stillesiddende indeliv?) børnelivs konsekvenser for sundheden. Hvordan bør børns aktiviteter være i 2050. Hvad kan understøtte den udvikling?

Eleverne prøver idrætslege fra gamle dage.

Kristendomskundskab

Undersøge forholdet til (den kristne) gud og religionen i 1800, 1900, 2025 og 2050.

Folkekirkens rolle i fortiden og nutiden. Hvorfor ændrer den sig?

Kristendommens relation til naturen.

Etiske problemstillinger knyttet til stavnsbånd, hoveri, moderne arbejdsformer

Etiske problemstillinger knyttet til produktion af dyr, udnyttelse af naturomgivelser

Engelsk

?

Tysk

Undersøger Reventlow-familiens forbundethed til den tyske/europæiske adel. https://www.reventlow.dk/

Børnehaveklasse

Eleverne besøger et vandløb og fanger dyr, tager billeder af dyr, tæller dyr. De fortæller elever i 5.-6. klasse om deres iagttagelser. De store elever bruger disse oplysninger i deres arbejde med undersøgelser af lokalområdet.

Tegner dyr og planter. Navngiver dyr og planter. Laver plancher med dyr og planter (tegnet eller som billeder) og deres relationer. Navne på dyrene og planterne skrives på plancherne.

Eleverne spiller rollespil om livet på en bondegård i 1800. Leger den tids lege. Arbejder i marken. Går i den tids skole.

Eleverne hører fortællinger om livet i 1800-tallet. Og skriver derefter små bøger med børneskrivning om personer i disse historier.

Eleverne skriver historier om deres eget liv i Horne/Svanninge.

Eleverne hører de ældre elever fortælle om deres tanker om børnelivet i Horne/Svanninge i 2050 og skriver/tegner derefter fortællinger om børnelivet i 2050.

Uddannelse og job

Undersøge hvilke erhverv der findes i lokalområdet. Undersøge indhold i forskellige arbejdsopgaver.

Modtageklasser

Eleverne undersøger landbrug, natur, dyr og planter (og måske erhvervstyper, børneliv, skolegang, familiestrukturer osv.) i det område de er rejst fra, og på Horne Land. De sammenligner.

Eleverne laver præsentationer/film/plancher der beskriver landbrug, natur, dyr og planter i området de er rejst fra. Og de giver forslag til hvad man kan lære på Horne Land af det område de er rejst fra. Målgruppen er elever der er vokset op i Danmark og/eller danske beslutningstagere.

Elever i almen-klasserne kan bruge disse erkendelser i deres eget arbejde med at komme med forslag til fremtiden.