Madkultur før, nu og i fremtiden

I 5.6.H skal vi i løbet af skoleåret i madkundskab arbejde med Egnsretter, Tik-tok-retter og Klima-mad.

Ved egnsretter er der fokus på de råvarer man brugte i gamle dage, da man var selvforsynende. Så der er blevet lavet mad med bl.a. korn, kål, gris og danske frugter.

Vi har arbejdet med hvilke retter der var karakteristiske for Nordjylland, Midtjylland, Sønderjylland, Fyn og Nordsjælland.

Fra Nordjylland lavede vi stuvet hvidkål med sukker og kanel og frikadeller.

Midtjylland lavede vi kartoffelgrød og brødæggekage.

Sønderjylland lavede vi snysk og kringle.

Fyn lavede vi æggekage og brunsviger

Sjælland lavede vi mælkeærter og æbleflæsk.

Nutidens mad-kultur havde vi fokus på det, børnene kaldte Tik-tok mad. Mad og opskrifter de får fra de sociale medier. Børnene var med til at vælge de retter de gerne ville lave.

Vi lavede bl.a. marry me chicken, sprøde pasta snacks og crumble cookies.

Fremtidens mad handler om klima-mad, hvor vi har fokus på at lave mere bæredygtig mad, hvor kød bliver erstattet af andre proteinkilder som bønner og linser, samt have fokus på at bruge råvarer der er i sæson, som man jo faktisk gjorde i gamle dage, hvor brug af kød også var meget mindre. Bl.a. spiste man jo grød lavet af forskellige kornsorter, hvilket næsten er forsvundet for nutidens madkultur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *