Den fjerde part

Eleverne finder et lavlandsområde og bygger en mark. Herefter forestiller de sig, at marken ikke længere bliver drænet, og naturen kommer tilbage. De bygger dette oveni marken.

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

På værkstedet undersøgte vi gamle kort og luftfotos over Horne og Svanninge, vi gik en tur og tog billeder af Horne i 2025. Derefter lavede eleverne en side i Thinglink, hvor de præsenterede deres viden og tanker om Horne før, nu og i fremtiden.

Herunder kan du se 2 eksempler på elevernes arbejde.

” target=”_blank” rel=”noreferrer noopener”>Eksempel 1

Eksempel 2

Jeg besøgte Svanninge Folkemindesamling og mødtes med lederen Bruno Clausen. For nogle uger siden besøgte jeg Horne Folkemindesamling, hvor jeg mødtes med Annette Hjeronymus og Gitte Albrechtsen (der siden har skrevet en fantastisk tekst om landbrugets historie som lærerne har god glæde af). På baggrund af den empiri kan jeg slå fast at folkemindesamlinger er afgørende for at vi kan fastholde en forbindelse tilbage til det vi kommer af og det som har skabt de steder vi lever nu.

Arkivet er fuldt af registreringer om beboere, gårde og aftaler. Der er gamle redskaber fra landbruget, husholdningen og håndværk. Og så er der malerier begået af lokalområdets kunstnere. Disse malerier er en guldgrube af indsigt i tidligere tiders liv på landet. Og så hænger de også rundt i utallige huse i området.

Så jeg fik den tanke at vi skulle lave en udstilling på Horne og Svanninge skoler af malerier fra områdets kunstnere. Så kan børnene finde nogle af de steder som malerierne afbilder, og tage et billede af hvordan det ser ud nu. Disse kan så hænges op sammen med de originale malerier.

Og til sidst kan børnene vælge et maleri og skabe et kunstnerisk bud på en ønskværdig fremtid på dette sted. Det håber jeg vi kan gennemføre i løbet af projektet den fjerde part.

Sidste mandag var jeg med i undervisningen der skal lede op til elevernes deltagelse i naturvidenskabsfestivallen i oktober. Læreren fortalte om festivallen, og gennemgik nogle af de emner eleverne kan arbejde med.

Målet for undervisningen var at eleverne skulle lave en brainstorm om hvad der er godt ved Horne, Bøjden og Bjerne (landsbyerne i området), og hvad der kunne forbedres. Først skulle eleverne deles op i grupper – med en smart (men noget tidskrævende 🙂 kort-trækningsmetode, så de var tilfældige. Læreren satte nogle hvide plastik-stykker op på vægge og døre, så grupperne kunne samles om dem og skrive deres ideer ned.

Eleverne stod i grupper af 3-4 omkring tavlerne og skrev. Der var en livlig debat og også alt muligt andet sådan som der er når mange mennesker er samlet.

Godt

• Gruppe 1
  • Spar
  • Stilz [?]
  • Stranden
  • Horne Sommerland
  • Skov
  • Hornebageren
  • Skolen
  • Dyr
  • Grøn
• Gruppe 2
  • Natur
  • Landmænd
  • Være sammen med venner
  • At venner bor tæt på
  • Horne Sommerland
  • Gylle
  • Skole
  • Dyr
  • Hornebager
  • Horne Vognmandsforretning
• Gruppe 3
  • Venner bor tæt på
  • Naturen
  • Spar
  • Havnebadet [Faaborg]
  • Legsmarken
  • Mange butikker [Faaborg]
  • Djævelsbjerg
• Gruppe 4
  • Okay stort supermarked
  • Vi har en rundkirke
  • Så meget natur
  • Stand tæt på
  • Pizzaria
  • Skolens legepladser er ikke låst inde
• Gruppe 5
  • Naturen
  • Bordbænkesæt
  • Strand tæt
• Gruppe 6
  • Pæn
  • [lærernavn]
  • Fællesskab
  • Natur
  • Venner
  • Spar
  • Wipe-out-banen på campingpladsen i Bøjden

Udfordringer

• Gruppe 1
  • Motorcykler
  • Gylle
• Gruppe 2
  • Der bor ikke så mange venner i Horne
  • Kun en butik
• Gruppe 3
  • Meget vejarbejde
  • Langt til vandet
  • Der er ikke nogen spor til cykler ude i naturen
• Gruppe 4
  • Lugt af gylde
  • Nye bænke oppe hos Spar
  • Pantebed langs landevejen
  • Lidt for mange turister
  • Trafikkaos
  • Folk kører som en pakke pølser
• Gruppe 5
  • Lugt af gylle
  • Horne Landevej
  • Lille gåsti
  • Parkeringen i lidl kører folk sindssygt [?]
• Gruppe 6
  • Krabber
  • Skole
  • Turister

Efterfølgende gennemgik grupperne deres opfattelser i plenum. Der var en række gode samtaler om styrker og svagheder ved landsbyerne på Horne Land. Blandt andet kom samtalen ind på Djævelsbjerg (et par dage efter opdagede jeg på et gammelt højt målebordsblad at navnet er oldgammelt – sjovt, for jeg troede det var et navn nogle børn havde fundet på) som er et viltert område tæt på skolen. Ingen ved helt hvem der ejer det, men lærere og elever kommer der indimellem. En lærer havde for eksempel lavet kartoffelmark og jordbærmark med nogle elever deroppe. Læreren foreslog at klassen gik derop dagen efter, så de kunne vise mig det.

Det gjorde vi. Og det var et drømmeland – vildtvoksende planter og svært fremkommeligt – men vi kunne vride os over og under og gennem skoven frem til forskellige steder som børnene kendte og nogle byggede huler i. Vi fandt et lille sted hvor der havde været en hule som nu var faldet sammen, men hvor der var træer at klatre i og skråninger at sidde og spise madpakken på. Det tog en times tid, og det var en skøn oplevelse – på den måde kunne jeg også nå at møde og tale med eleverne i mere uformelle sammenhænge. Sikke en glæde det var. Og dejligt at skolen ikke kun er fart på og fuld fokus på faglige opgaver.

De ældste elver på Horne Skole skal deltage i årets naturvidenskabsfestival som handler om at give bud på fremtidens by. Det AI-genererede billede der ledsager Astras side om konkurrencen viser på mange måder en fremtidsby vi helst ikke skal have: Beton, stål, glas i kæmpe højhuse. Og så har AI-maskinen placeret træer på nogle af højhusenes tage og den har spredt nogle solceller tilfældigt rundt omkring. Det er måske sådan vi tænker hvis vi ikke tænker os om, men det er ikke et ret godt bud på fremtidens by, tror jeg.

Til gengæld er det interessant at jeg efter jeg er flyttet på landet, pludselig tænker: Fremtidens by er ikke bare København, Aarhus og Odense. Det er også Horne og Svanninge og Bøjden og Bjerne.

Bortset fra det elendige AI-billede er naturvidenskabsfestivallen et rigtig godt initiativ som Horne Skole har deltaget i i mange år. Eleverne skal udarbejde et forslag på fremtidens by og lave undersøgelser som på en eller anden vis understøtter deres forslag. Selve festivallen løber af stablen på Faaborg Gymnasium hvor eleverne skal fremlægge deres ideer for gymnasieelever. Hvis eleverne går videre, skal de fremlægge for gymnasielærere. Dem der ikke fremlægger for lærerne, skal deltage i en række aktiviteter som gymnasieeleverne står for.

Jeg mødtes med naturfagslæreren for at planlægge. Vi var enige om at festivallen kan betragtes som en del af Den fjerde part. Vi besluttede at eleverne skal starte med at lave en brainstorm om hvad der er godt ved de byer de bor i (Bøjden, Horne, Bjerne), og hvad der ikke fungerer. Vi vil også få dem til at diskutere hvorfor de fleste ender med at flytte væk fra Horne Land, og vi vil se om vi kan komme ind på hvad der kendetegner bygningsmassen i området, og hvilke udfordringer der knytter sig til den. Og måske også hvordan naturen er i området – og hvor dyrene er blevet af. Og kan vi komme ind på de historiske udviklinger på disse områder vil det være godt også.

Det slår mig at netop denne slags ‘måske-er’ er ret kendetegnende for projektorienteret arbejde. Vi kan sætte nogle rammer og bestemme et emne (naturvidenskabsfestival, fremtidens by), men det skal være elevernes tanker, ideer og interesser der medbestemmer hvad de konkret kommer til at fokusere på. Vi kan have nogle ideer om hvad de kan komme ind på, men det kræver lydhørhed og opmærksomhed at introducere de faglige muligheder vi ser i situationen. Et spændende spørgsmål er: Er vi godt nok forberedt? Eller hvad ville der skulle til?

Vi starter på mandag (jeg lykkedes med at få flyttet en vejledning til senere på dagen), og fortsætter tirsdage, mandage og fredag frem mod d. 3. oktober hvor festivallen løber af stablen. Læreren ville gøre en indsats for at vi kan få længere sammenhængende dage i løbet af perioden. Som hun sagde: Der er utrolig meget koordination ved at være lærer. Jeg tilføjer: Særligt når man arbejder projektorienteret. Heldigvis er det på ingen måde ukendt for lærerne på skolerne at få ting til at gå i orden.

Nu vi er ved organisering så havde jeg et møde senere på dagen, men det viste sig at der var to versioner af mødet – det ene samtidig med dette møde. Så vi klarede os på den halve tid så jeg kunne deltage i det andet. Det handlede om hjemmeside og organisering af hvem og hvordan vi kan lægge rapporter fra undervisningen op her på siden – og om mulighed for at spille Luanti (byg dit lokalområde). Særligt det sidste giver udfordringer, for it-afdelingen i kommunen har begrænset mulighederne på elevernes chromebooks og på kommunens netværk helt umanerligt meget. Der kan næsten ingenting installeres, og der er selvfølgelig lukket for alle porte på netværket. Hvis der skal åbnes, så skal it-afdelingen godkende. Og det ligger ikke forrest i deres kø af opgaver. Jeg synes jeg oplever dette i alle organisationer jeg har berøring med: It-afdelingen betragter ikke sig selv som en service, men sat på spidsen er alle andre nærmere til for deres skyld.

Der er meget organisering og koordinering og mange barrierer, når man er lærer.